Hvad er plugins, og hvordan bruger man dem?

Er du ny til WordPresss, har du helt sikkert stødt på ordet plugin, men er måske ikke helt sikker på hvad det er og hvordan, du bruger dem.

Plugins er en vigtig del af enhver side bygget i WordPress, og vi har derfor lavet denne lille guide til hvordan du kommer i gang med at bruge dem.

WordPress plugins er kort fortalt apps, som tilføjer en funktionalitet til din nye hjemmeside. Dette kan eksempelvis være muligheden for at indsætte Google Analytics eller have flere sprog på din hjemmeside. Der er grundlæggende 3 slags plugins, som alle virker på WordPress:

Integrerede: Mere end 50.000 gratis plugins ligger klar til installation på wordpress.org, og kan også findes i dit kontrolpanel under fanen “plugins”.

Tredjeparts: Der findes ligeledes tusindevis af tredjeparts plugins, som kan findes på sider som Github. Disse skal downloades fra siderne og installeres manuelt.

Premium: Premium plugins kan lige som ovenstående findes tredjepartssider, men koster penge. Disse har ofte en stor funktionalitet, og er mere gennemarbejdede end de på eks. Github. Ligeledes følger der ofte support med, og de er derfor ikke gratis.

 

Nu ved jeg hvad plugins er, men hvordan installerer jeg dem?

Når du er logget ind på dit kontrolpanel (dinside.dk/wp-admin), finder du siden “Plugins” i menuen til venstre, og kan herefter vælge “Tilføj nyt” i samme menu. På denne side kan du søge mellem og udvælge de, du ønsker at installere. Når du har installeret det ønskede plugin, kan du trykke “aktiver”, og dit nye plugin er nu aktivt på siden.

Vær opmærksom på, at nogle kræver yderligere installering. Dette vil være beskrevet i de yderligere informationer du finder ved at trykke på titlen af det ønskede plugin. Her kan du også se screenshots og bedømmelser fra andre brugere.

Nu burde du være klar til at installere alt det du behøver, og komme godt videre med din nye hjemmeside. Har du problemer med plugins, eller ønsker hjælp til at installere plugins der kræver mere end bare installation gennem kontrolpanelet, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

 

Del og inspirer dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg i indlæg:
Har du et andet spørgsmål?
Loading...
Facebook Messenger for Wordpress