5 ting du være opmærksom på, når du har et nyhedsbrev

Når du som virksomhed gerne vil sende et nyhedsbrev ud på mail til tidligere kunder og interesserede, er der en række ting du skal være opmærksom på. Webbureauet VICTR hjælper dig her med at få et overblik over de vigtigste ting du skal have dig forøje.

Hvis du ikke overholder lovgivningen om spam, kan du straffes økonomisk, og overholder du ikke persondataforordningen, kan konsekvenserne være endnu større.

1: Hav styr på at indhente dit samtykke

Det første du skal have styr på, er at modtageren af din mail, har givet et informeret samtykke til at du må sende dem markedsføring. Flere virksomheder kan finde på at indhente dette samtykke i deres handelsbetingelser, men dette er ikke tilstrækkeligt – og tæller slet ikke som et samtykke.

De vigtigste krav for et samtykke er:

  • at forbrugeren aktivt skal have valgt at ville modtage nyhedsbrevet. Dette betyder at forbrugeren selv skal sætte et flueben i en boks, hvor det tydeligt fremgår at de siger ja til at modtage et nyhedsbrev og eventuelt om man også vil modtage det mails tredjepart og
  • at det skal fremgå om man vil sende nyhedsbrevet på SMS eller mail og
  • at det må ikke være en betingelse for købet, at man tilmelder sig nyhedsbrevet, men man må dog godt give en rabat for at tilmelde sig nyhedsbrevet. Man må gerne betinge en gratis konkurrence af at man tilmelder sig et nyhedsbrev.
2: Gør det let af afmelde sig

I alle mails du sender ud, skal du være opmærksom på:

  • Hvis du ikke har sendt mindst én mail ud til en forbruger i løbet af det seneste år, er samtykket forældet – og du skal derfor slette pågældendes mail.
  • Du skal angive en post- eller mailadresse, som forbrugeren kan henvende sig til, hvis vedkommende ikke ønsker at modtage dit nyhedsbrev mere.
  • For at gøre det nemmere for begge parter, er det også en god idé at angive et afmeldingslink, hvor man automatisk kan framelde sig mails.
3: Hav styr på persondataen

De emails og eventuelt andet data om forbrugeren, du har, er personfølsomme oplysninger. Og med den nye persondataforordning, er det vigtigt at du har styr på at håndtere disse data ordenligt.

Der er flere måder, du kan gøre dette på, og du er meget velkommen til at kontakte os hvis du vil have vejledning om hvordan du kan gøre det i dit tilfælde.

VICTR anbefaler at bruge MailChimp til at udsende nyhedsbreve, da det er let at bruge og let at integrere med din hjemmeside og andre services. Men du skal være opmærksom på at MailChimp er et amerikansk firma, og du må derfor ikke bruge deres service til at behandle danskeres data medmindre “dette land sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau”.

Heldigvis findes der det der hedder EU-U.S. Privacy Shield. Det er kort sagt en ordning der gør det muligt for amerikanske og europæiske firmaer at behandle persondata fra andre lande. Det eneste du behøver bekymre dig om er at underskrive denne aftale med MailChimp, der beskriver at MailChimp må håndtere med det føromtalte “tilstrækkelige beskyttelsesniveau”. Du kan læse mere om aftalen her eller kontakte os hvis du har spørgsmål.

4: Andmeldelse af køb og servicemeddeleser

Der er nogle undtagelser, hvor du gerne må sende mails ud til tidligere kunder uden samtykke. Du må nemlig gerne sende en neutral mail ud efter et køb, hvor du uden at forsøge at sælge mere, spørger kunden om at anmelde det købte produkt. Du må også gerne sende neutrale servicemeddelelser ud om det købte produkt, så længe det kun er i informerende (og ikke sælgende) øjemed.

VICTR kan hjælpe dig med at sætte Trustpilot til selv at sende disse mails ud automatisk.

5: Footer i din email

Mange virksomheder har en footer i deres mails, hvor deres logo, kontaktinformationer og så videre fremgår. Men husk at du her ikke må putte reklamer eller opfordringer til køb; for så snart du sender en mail til en person, der ikke har givet samtykke til elektronisk markedsføring, bryder du loven.

Flere ressourcer og kilder:

Ansvarsfraskrivelse: Denne guide er kun vejledende og kontakt altid en certificeret advokat for juridisk vejledning. Din virksomhed kan være underlagt specielle krav. VICTR fratager sig alt ansvar ved manglende eller fejlagtig oplysninger i denne artikel. Denne guide er lavet som et udgangspunkt, som skal give dig inspiration til hvordan du kan blive endnu klogere på området.

Hvilke juridiske krav skal min hjemmeside opfylde?

Vi hjælper dig her med at få styr på hvilke juridiske krav der bliver stillet til din virksomhed og dens hjemmeside. Især persondatabehandling og markedsføring er vigtigt at være opmærksom på for ikke at komme i klemme med loven.

Disclaimer: Denne guide er kun vejledende og kontakt altid en certificeret advokat for juridisk vejledning. Din hjemmeside kan have andre krav grundet blandt andet hvis den er inden for visse brancher. VICTR fratager sig alt ansvar ved manglende eller fejlagtig oplysninger i denne artikel. Denne guide er lavet som et udgangspunkt, som skal give dig inspiration til hvordan du kan blive endnu klogere på området.

Generel dansk lovgivning 

Først og fremmest skal du altid overholde lovgivning, der er relevant for din virksomhed. Hvis du f.eks. er en virksomhed, der beskæftiger dig med gambling, kan der være særlige krav til dig.

Du skal derudover overholde markedsføringslovgivningen, som du kan læse mere om hos Forbrugerombudsmanden.

Virksomhedsoplysninger 

På din hjemmeside skal der som minimum være oplyst følgende:

  • Din virksomheds registrerede navn
  • Din virksomheds adresse (både forretningsadresse og postadresse hvis forskellige)
  • En email, man kan kontakte
  • CVR-nummer

Det er selvfølgelig også en god idé at oplyse et telefonnummer for at gøre det let for besøgende at kontakte din virksomhed.

Brugeroplysninger

Hvis du har en hjemmeside uden brugerinteraktion, såsom en hjemmeside der bare indeholder lidt tekst og billeder uden mulighed for at kunderne kan logge ind, så behøver du ikke bekymre dig om dette punkt.

Men hvis du har en webshop eller lignende, hvor besøgende skal indtaste sensitiv information skal du være opmærksom på at alle regler i EU’s persondataforordning (og andet gældende dansk lovgivning) bliver overholdt. Der er mange tekniske regler, og man skal være opmærksom på at mange af dem kan være rimelig skrappe.

Datatilsynet har lavet en liste over hvilke krav den nye persondataforordning stiller til din virksomhed. Erhvervsstyrelsen har udviklet PrivacyKompasset, der skal hjælpe virksomheder med at kortlægge deres brug af persondata og efterleve persondatalovgivningen. Tag udgangspunkt i disse og konsulter med din advokat for at være sikker på at du overholde de regler, der er relevante for dig. Hvis VICTR har lavet din webshop, vil vi selvfølgelig også gerne hjælpe dig.

Cookies

Hvis din hjemmeside bruger cookies, f.eks. fordi den bruger Google Analytics besøgende oplyses dette og du skal have et link til dine betingelser eller privatlivspolitik, der beskriver hvilke services, der benytter sig af cookies. Du kan læse mere på Minecookies.org

Markedsføring på email

Der er flere regler du skal overholde før du må sende markedsføringsmateriale på mail. Dette inkluderer blandt andet at:

  • Du skal altid oplyse en post- eller mailadresse som modtageren kan skrive til for at afmelde sig. Det er derudover en super idé at have et afmeldingslink for at gøre det let for både modtageren og dig selv.
  • En modtagers samtykke gælder ikke hvis du ikke har sendt vedkommende en mail i ét over eller derover. Det er ikke nok at skrive i sine betingelser, at man sender nyhedsbreve ud – det skal være et aktivt tilvalg.
  • Man må ikke betinge et køb af at forbrugeren tilmelder sig et nyhedsbrev, men må gerne give rabat pga. dette.
  • Forbrugeren skal selv afkrydse det felt, hvor man tilmelder sig nyhedsbrevet (det må ikke være afkrydset på forhånd). Det må ikke være obligatorisk at afkrydse dette.
  • Bruger du MailChimp skal du udfylde denne formular, der giver dem lov til at behandle dine abonnenters persondata.

Dette er ikke en utømmelig liste og du kan læse vores artikel om nyhedsbreve for mere information.

Indhold med copyright

Din side må ikke indeholde stjålet materiale eller ulovligt materiale. For at finde billeder kan du:

Gebyrer og priser

Virksomheder, der markedsfører deres varer og ydelser til forbrugere, skal altid oplyse deres priser med moms. Derudover skal prisen fremgå inklusiv geyrer mv. første gang forbrugeren ser prisen – man må altså ikke senere tilføje ekstra omkostninger (visse undtagelser gælder). Læs mere hos Forbrugerombudsmanden.

Andre ressourcer

Hvis du vil vide mere om lovgivning, der kan være relevant for dig, kan du enten kontakte os eller se følgende sider:

Kontakt os hvis du har flere spørgsmål

Søg i indlæg:
Har du et andet spørgsmål?
Loading...
Facebook Messenger for Wordpress