MobilePay til WooCommerce

Sådan opsætter du MobilePay til WooComemrce

Med MobilPays fortsatte indtog på betalingsområdet, bliver det mere og mere aktuelt at kunne modtage MobilePay på sin WooCommerce Webshop. Vi har derfor lavet en lille guide til hvordan du kommer i gang med at modtage MobilePay.

Er du stadig ikke helt overbevist om, at det er en god ide med MobilePay på din webshop, får du her 5 gode grunde inden vi starter:

  1. Det er nemt for kunderne at betale, for de skal ikke indtaste kortoplysninger.
  2. Kunden har oftere sin telefon ved hånden end sit kort, så der er mulighed for flere gennemførte køb.
  3. Der er ingen beløbsgrænse på køb.
  4. Det er hurtigere og mere brugervenligt for din kunder.
  5. Og den bedste: Det koster kun 1 kr. pr. transaktion ligegyldigt hvor stort et beløb kunden køber for.

Hvis du ikke er helt overbevist endnu, så tag et kig på hvor nemt det er:

Dette billede er lånt fra MobilePay og beskriver, hvor nemt det er. Det er nemlig lige så nemt for kunderne at betale på din webshop, som det er at betale en anmodning fra en ven.

 

Sådan kommer du i gang med MobilePay til WooCommerce

Først og fremmest skal du oprette dig på MobilePay MyShop. Det er det, der tidligere hed MobilePay Business, og det er et must for at kunne modtage betalinger online. Det koster et gebyr, hvilket der ikke er på den private MobilePay, men det er stadig langt billigere end at modtage betalinger via eks. dankort. Opret dig her.

Foruden en MobilePay MyShop-aftale, skal du lige som med kortbetalinger have en indløsningaftale og en gatewayaftale.

Indløsningsaftalen

Indløsningsaftalen gør det muligt for dig at indløse betalinger fra MobilePay, og hvis du allerede har en indløsningsaftale til kreditkort, kan du typisk bruge den samme.

Hvis du skal oprette en ny, kan du gøre det hos en af følgende udbydere:

 

Gatewayaftalen

Gatewayatalen har du formegentlig også allerede, hvis du modtager betaling på din webshop i dag. Det er nemlig denne, der håndterer transaktionen. Hvis du ikke allerede har en, kan du oprette en her:

 

Betalingsplugin for MobilePay til WooCommerce

Når du har styr på din indløsning- og gatewayaftale, er det kun en ting du mangler; at opsætte det på din WooCommerce webshop. Dette gør du nemt ved at tilføje det plugin, som din udbyder tilbyder, efter du har oprettet dig og aktiveret det efter anvisningerne – Du er nu klar til at modtage MobilePay på din webshop.

 

Har du brug for hjælp eller vejledning til at opsætte MobilePay til Woocommerce, er du altid velkommen til at kontakte os.

5 ting du være opmærksom på, når du har et nyhedsbrev

Når du som virksomhed gerne vil sende et nyhedsbrev ud på mail til tidligere kunder og interesserede, er der en række ting du skal være opmærksom på. Webbureauet VICTR hjælper dig her med at få et overblik over de vigtigste ting du skal have dig forøje.

Hvis du ikke overholder lovgivningen om spam, kan du straffes økonomisk, og overholder du ikke persondataforordningen, kan konsekvenserne være endnu større.

1: Hav styr på at indhente dit samtykke

Det første du skal have styr på, er at modtageren af din mail, har givet et informeret samtykke til at du må sende dem markedsføring. Flere virksomheder kan finde på at indhente dette samtykke i deres handelsbetingelser, men dette er ikke tilstrækkeligt – og tæller slet ikke som et samtykke.

De vigtigste krav for et samtykke er:

  • at forbrugeren aktivt skal have valgt at ville modtage nyhedsbrevet. Dette betyder at forbrugeren selv skal sætte et flueben i en boks, hvor det tydeligt fremgår at de siger ja til at modtage et nyhedsbrev og eventuelt om man også vil modtage det mails tredjepart og
  • at det skal fremgå om man vil sende nyhedsbrevet på SMS eller mail og
  • at det må ikke være en betingelse for købet, at man tilmelder sig nyhedsbrevet, men man må dog godt give en rabat for at tilmelde sig nyhedsbrevet. Man må gerne betinge en gratis konkurrence af at man tilmelder sig et nyhedsbrev.
2: Gør det let af afmelde sig

I alle mails du sender ud, skal du være opmærksom på:

  • Hvis du ikke har sendt mindst én mail ud til en forbruger i løbet af det seneste år, er samtykket forældet – og du skal derfor slette pågældendes mail.
  • Du skal angive en post- eller mailadresse, som forbrugeren kan henvende sig til, hvis vedkommende ikke ønsker at modtage dit nyhedsbrev mere.
  • For at gøre det nemmere for begge parter, er det også en god idé at angive et afmeldingslink, hvor man automatisk kan framelde sig mails.
3: Hav styr på persondataen

De emails og eventuelt andet data om forbrugeren, du har, er personfølsomme oplysninger. Og med den nye persondataforordning, er det vigtigt at du har styr på at håndtere disse data ordenligt.

Der er flere måder, du kan gøre dette på, og du er meget velkommen til at kontakte os hvis du vil have vejledning om hvordan du kan gøre det i dit tilfælde.

VICTR anbefaler at bruge MailChimp til at udsende nyhedsbreve, da det er let at bruge og let at integrere med din hjemmeside og andre services. Men du skal være opmærksom på at MailChimp er et amerikansk firma, og du må derfor ikke bruge deres service til at behandle danskeres data medmindre “dette land sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau”.

Heldigvis findes der det der hedder EU-U.S. Privacy Shield. Det er kort sagt en ordning der gør det muligt for amerikanske og europæiske firmaer at behandle persondata fra andre lande. Det eneste du behøver bekymre dig om er at underskrive denne aftale med MailChimp, der beskriver at MailChimp må håndtere med det føromtalte “tilstrækkelige beskyttelsesniveau”. Du kan læse mere om aftalen her eller kontakte os hvis du har spørgsmål.

4: Andmeldelse af køb og servicemeddeleser

Der er nogle undtagelser, hvor du gerne må sende mails ud til tidligere kunder uden samtykke. Du må nemlig gerne sende en neutral mail ud efter et køb, hvor du uden at forsøge at sælge mere, spørger kunden om at anmelde det købte produkt. Du må også gerne sende neutrale servicemeddelelser ud om det købte produkt, så længe det kun er i informerende (og ikke sælgende) øjemed.

VICTR kan hjælpe dig med at sætte Trustpilot til selv at sende disse mails ud automatisk.

5: Footer i din email

Mange virksomheder har en footer i deres mails, hvor deres logo, kontaktinformationer og så videre fremgår. Men husk at du her ikke må putte reklamer eller opfordringer til køb; for så snart du sender en mail til en person, der ikke har givet samtykke til elektronisk markedsføring, bryder du loven.

Flere ressourcer og kilder:

Ansvarsfraskrivelse: Denne guide er kun vejledende og kontakt altid en certificeret advokat for juridisk vejledning. Din virksomhed kan være underlagt specielle krav. VICTR fratager sig alt ansvar ved manglende eller fejlagtig oplysninger i denne artikel. Denne guide er lavet som et udgangspunkt, som skal give dig inspiration til hvordan du kan blive endnu klogere på området.

Sådan laver du din egen hjemmeside

Du er måske en mindre eller nyopstartet virksomhed, der gerne selv vil prøve at sætte din hjemmeside op. Husk at du altid kan kontakte os for at få hjælp, hvis du løber ind i problemer.

1: Vælg dit system

Et Content Mangement System (CMS) er din hjemmesides motor. Det styrer blandt andet brugere, hvordan man redigerer i sider og den har en masse kode, der får siden til at fungere. Der findes mange forskellige CMS’er, men et af de største hedder WordPress.

WordPress findes i to versioner: WordPress.org og WordPress.com. Der er egentlig ikke så meget forskel i selve CMS’erne, men forskellen er at du hos WordPress.org har 100% kontrol over din side og du kan derfor lave (næsten) alt du kan tænke dig til. VICTR anbefaler derfor WordPress.org.

Du kan læse mere om hvordan man installerer WordPress her, eller få os til at hjælpe dig.

Hvis ens hjemmeside er super simpel, og man godt vil betale lidt for systemet, kan man også vælge at bruge Weebly eller Squarespace.

2: Vælg hosting og domæne

Din hjemmeside skal have et webhotel, som lejer deres server og database ud til dig samt sørger for at du kan have en mail på dit domæne. Det betyder at du kan installere WordPress og have dine filer tilgængelige på din side.

Det lyder måske svært, men i virkeligheden er det ret nemt at oprette sig og købe et domæne. Du kan læse mere om hvordan det fungerer hos de forskellige selskaber; VICTR anbefaler Gigahost, one.com eller Unoeuro.

Læs mere om hvordan du vælger dit domæne her.

3: Vælg dit tema

Du skal nu vælge hvordan din hjemmeside skal se ud. Det gør du ved at finde et tema, du synes er flot og passer til din side.

Du kan finde en masse gratis temaer på WordPress Theme Directory, hvor du også kan se hvordan de se ud i virkeligheden. Du kan også finde en masse gode temaer ved blot at søge efter “WordPress themes” på Google.

Husk at tjekke om det tema du vælger er responsive, da det er vigtigt for at din side ser skarp ud på mobilen.

Du kan læse mere om hvordan man installerer et tema her.

4: Lav ændringer i dit tema

Når du har installeret et tema, er der sikkert nogle ting du gerne vil have lavet om. Det kan være at du vil have ændret farverne eller vil have sat dit eget logo ind. Det er forskelligt hvordan man gør det afhængig af temaet, så her må du læse i temaets beskrivelse.

5: Installér plugins

Du vil måske have noget ekstra funktionalitet på din side, og det er her plugins kommer ind i billedet. Et plugin er et program du putter oven på dit CMS og på den måde udvider funktionaliteten.

Det er smart at have et page builder plugin til WordPress. Disse gør at man kan sætte sine sider op på lige den måde man gerne vil have dem. VICTR anbefaler enten WP Bakery eller Page Builder by SiteOrigin.

Du kan se på WordPress Plugin Directory om du kan finde andre smarte plugins, der passer til din side.

Du kan læse mere om hvad plugins er i denne artikel.

6: Skriv dit indhold

Du skal nu til at lave dine sider med dit indhold. Hvis man bruger en page builder kan man sætte siden op, så den har knapper og andre elementer, der ikke normalt er i WordPress.

Måden man tilføjer en side i WordPress, er ved at vælge “Sider -> Tilføj ny” i venstre menu.

Det er vigtigt at dine sider er lette og overskuelige, og det er en god idé at få en ven eller familiemedlem til at gennemgå dine tekster. VICTR kan også give dig feedback og lave korrektur på dine tekster, så de fremgår professionelle.

7: Gennemgå din side og offentliggør den

Når din side er sat op, er det en god idé at tjekke om alt ser godt ud. Tjek på både din mobil, computer og tablet. Ret eventuelle fejl og mangler, og du er nu klar til at vise siden til omverdenen.

Husk også altid at vedligeholde din side.

Hos VICTR har vi en stor erfaring med blandt andet WordPress 0g Weebly, så hvis du løber ind i problemer, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi kan både hjælpe dig med små problemer eller sætte hele din side op for dig. Læs mere her.

Test dig selv med 10 tekniske spørgsmål om webdesign

Hos webbureauet VICTR sørger vi for at den tekniske del af din hjemmeside fungerer, hvis du ikke gider bøvle med det. Men hvor meget ved du egentlig om web-teknologier og programmering? Test dig selv her:

Hvilke af disse er ikke et mark-up language?

Hvad er det mest brugte CMS?

Målt i markedsandel

Hvad står LAMP for?

Hvad står PHP for?

Hvilken organisation står for tildeling og håndtering af domænenavne og IP-adresser?

Hvem anses som opfinderen af WWW?

Hvornår blev det første responsive website lanceret?

Hvad beskæftiger MariaDB og MySQL sig med?

Hvad må man med licensen CC BY-NC-ND

Hvilken af disse bruges ikke til at beskrive farver?

Hvis du har brug for hjælp til din hjemmeside, kan VICTR assistere dig. Kontakt os og vi svarer så hurtigt vi kan. 

13 livsvigtige vedligeholdelsesopgaver for din side

Har du selv oprettet dig en hjemmeside, eller fået lavet en af os, er der en række vedligeholdelsesopgaver, som du skal være opmærksom på, for at holde din hjemmeside online og sikker.

Hvis du har lejet din hjemmeside hos os, så er der ingen grund til at læse videre, for nedenstående ordner vi for dig. Står du derimod selv for opdatering og vedligehold af dine side, har vi her samlet den komplette guide til dig.

Det er nemt at lade sin hjemmeside passe sig selv indtil der opstår problemer, men hvis du passer godt på den løbende, er det meget tid og mange penge sparet i det lange løb. Vedligehold af din hjemmeside kræver nogle timer, og vi anbefaler, at du gør det mindst hvert halve år ved en almindelig hjemmeside og hvert kvartal ved en webshop.

Lad os komme i gang!

1. Tag backup af din hjemmeside

Det kan ikke understreges nok gange, at en backup er ultimativ nødvendig for dig der driver en hjemmeside. Hvis der går noget galt mens du vedligeholder, eller hackere tilegner sig adgang til din side, er det den eneste måde hvorpå du kan få din gamle side igen.

Dit webhotel kan sikkert hjælpe dig, og ellers kan du finde et plugin der gør det automatisk.

 

2. Tjek din sides fart

Din side var måske hurtig til at starte med, men er den stadig det efter alt det indhold, du har tilføjet?

Tjek din sides fart én gang til, og optimer din side og de tilknyttede medier, så dine brugere får den bedst mulige oplevelse.

 

3. Skift dine kodeord

Dine kodeord er dit første forsvarsværk mod ubudne gæster, og det er derfor vigtigt, at det altid er stærkt. WordPresss foreslår selv nye stærke kodeord, og vi anbefaler, at du benytter et af dem. Hvis du hellere selv vil lave et nyt kodeord, har Forbrugerrådet Tænk lavet en guide her.

Når koden er skiftet til din hjemmeside, kan du i samme omgang skifte kodeordet til din database og dit webhotel.

 

4. Opdater alle filer

Dit kontrolpanel har en indbygget mulighed for at opdatere filer, temaer og plugins. Dette finder du under Kontrolpanel -> Opdateringer.

Husk at have taget en backup inden du opdaterer, da der i uheldige tilfælde kan gå noget galt og vær opmærksom på, at din installation, plugins og temaer opdateres hver for sig.

Opdateringerne giver din hjemmeside de nyeste funktioner og holder den sikker, så det er en god ide at svinge forbi opdateringerne hver gang du besøger din side.

 

5. Find og ret ødelagte links

Har du har links på din side til dig selv eller andre hjemmesider, er det vigtigt, at de virker. Gennemgå derfor dine links, og ret de links der ikke virker, fordi siden er flyttet, eller der er blevet tastet forkert i første omgang. Det forbedrer dine brugeres brugeroplevelse.

 

6. Gennemgå din side for mistænkeligheder

Din side kan meget vel være udsat for hackerangreb, uden du har opdaget det, og du bør derfor gennemgå din side for tegn på dette. Vi har lavet en guide med 11 tegn på at din side er blevet hacket, som du kan gennemgå.

 

7. Gennemgå og slet spam

Du benytter formegentlig allerede Aksimet på din side (Hvis ikke, så kom i gang med det samme), og det tager det meste spam.

Aksimet kan dog nogle gange komme til at markere ægte kommentarer som spam, og det er derfor en god ide at gennemgå dine spam-kommentarer. Når du har tjekket, at der ikke er gemt nogle guldkorn blandt dit spam, er det bare med at få slettet dem alle.

 

8. Optimer billederne på din hjemmeside

Billeder tager lang tid om at loade, og det er derfor vigtigt, at de er optimerede. Gennemgå de billeder du har uploadet siden sidst, og vær sikker på, at de er den rette filtype og ikke er for store til behovet.

Dette punkt er vigtigt, specielt hvis der er andre end dig selv der tilføjer indhold til din side.

 

9. Tjek alle dine formularer

Din side har måske en kontaktformular eller en formular til at bestille et uforpligtende opkald lige som vores. Det er vigtigt at disse virker, så dine brugere ikke benytter dem forgæves og bliver sure over manglende svar.

Prøv derfor dine formularer, og vær sikker på, at de stadig fungerer efter hensigten.

 

10. Gennemgå din SEO

SEO er ikke noget der er statisk, så det er vigtigt altid at være obs på det. Giv derfor din side en gennemgang og sørg for, at din side er optimeret for søgemaskinerne. Tag specielt et kig på alle artikler, sider og billeder uploadet siden din sidste gennemgang og vær sikker på, at dine meta-beskrivelser stadig er dækkende.

 

11. Optimer din database

Din database bliver over tiden fyldt med en masse unødvendige data, som blot gør din side langsom. Det er derfor tid til at få ryddet op i den, og slettet alt der er unødvendigt.

Brug et plugin til dette, hvis du ikke er sikker på, hvad du gør.

 

12. Ret fejl og mangler

Tag en tur gennem din hjemmeside og læg mærke til, om den ser ud som den plejer, om der er fejl på siden, eller komponenter du aldrig fik lavet færdig. Nu er en god mulighed for at få det rettet, og gjort din side helt færdig.

 

13. Advar dine brugere om dit vedligehold

Et vedligehold som dette kan nemt gøre din side langsom og skabe problem mens det er i gang. Det er derfor vigtigt, at du advarer dine brugere om, at din side er ved at blive opdateret, for eksempel via en vedligeholdelsesside. Alternativt kan du gøre det mens du har færrest brugere online.

 

Vi håber, at vores guide hjælper dig godt i gang med at holde din hjemmeside sikker og brugbar. Har du ikke selv tid og lyst til at vedligeholde din hjemmeside, så kontakt os og hør hvodan vi kan hjælpe dig.

 

Sådan får du din virksomhed med på de sociale medier

Facebook, Instagram, Snapchat, Messenger, YouTube og LinkedIn. Hvordan skal man kunne navigere i alle disse samtidig med man driver sin forretning, hvis man ikke er digital indfødt? Som et ungt webbureau giver VICTR dig her et perspektiv på hvordan du (ikke) skal bruge de sociale medier.

Kend din målgruppe

Der er ikke noget endegyldigt svar på hvilke sociale medier, du skal være på; det afhænger af hvilken målgruppe du ønsker at få fat i og hvad du sælger. Det er vigtigt at lægge en plan for hvad man ønsker at opnå med de sociale medier.

Den primære grund til at virksomheder vælger at være på de sociale medier er for at promovere sine produkter og ydelser. Men det kan ofte være svært, hvis dit produkt ikke er noget din målgruppe deler af sig selv. Det er derfor vigtigt at du tænker over hvad du selv ville finde spændende når du browser de sociale medier.

Har du en is-butik, er det typisk ikke så spændende for dine følgere at høre om dit årsregnskab, men de vil gerne blive fristet af et super tilbud, en konkurrence eller en ny sjov smag.

Vær fokuseret og skab et netværk

Hvis du er kunstner, kan er det oplagte valg at være på Instagram, men hvis du er jurist er det måske ikke de mest fængende billeder du kan lægge op. Det er derfor vigtigt at du vurderer om der er brug for at du er på et givent socialt netværk før du tilmelder dig.

Du skal allerede på forhånd gøre op med dig selv hvilket indhold du vil lægge op på den givne platform, så potentielle følgere ved hvorfor de skal følge dig. Når du bruger din energi på få medier, vil du også have nemmere ved at få en større følgerskare, du kan nå ud til med dine opslag.

Hvis du ikke er sikker på hvad de forskellige netværk står for, vil vi med glæde hjælpe dig.

Brug billeder og lidt tekst

Der er et hav af indhold på de sociale medier, så de fleste vil scrolle forbi dit opslag før de overhovedet har opfattet hvad det går ud på. Det er derfor vigtigt at du fanger din følgers opmærksomhed indenfor få sekunder, for eksempel ved at have et sigende og spændende billede vedhæftet.

Hvis det du kommunikere ikke kan være på et par linjer, så kan det være en god idé at linke til et sted på din hjemmeside, hvor der er relevant indhold.

Det kan i øvrigt være en fin idé at tilføje en overskrift til billedet (i f.eks. Photoshop), men husk kun at have meget få tegn i billedet – det skal ikke bare være en udvidet tekst.

De sociale medier er sociale – engagér dine følgere

Noget mange virksomheder glemmer, er at de sociale medier er lavet til 2-vejs kommunikation. Du skal derfor altid prøve at tænke på hvordan du kan få dine følgere til at like, dele, kommentere og tagge dit opslag. Vær engageret i kommentarsporet, og sørg for at dine følgere ved hvordan de nemt kan kontakte dig.

Du kan f.eks. tilføje en knap til Facebook Messenger på din Facebook-side, så det kun tager 2 sekunder at starte en dialog med din virksomhed.

Annoncér

På flere sociale medier kan man betale for at bestemte persongrupper ser et opslag, såsom på Facebook hvor man kan booste sit opslag. Dette kan være en god måde at sørge for at flest mulig personer ser dit opslag og det er en god måde at eksponere din virksomhed til offentligheden.

Du skal altid huske på at overveje hvor meget du bruger kontra hvor meget du får igen. Dette er en individuel vurdering og det afhænger af dit opslag, din virksomhed, og dine andre muligher for markedsføring.

Læg en plan

Skriv ned hvad du skal bruge de forskellige netværk til og lav en simpel og udførlig handlingsplan for din online tilstedeværelse med ovenstående punkter i baghovedet. Dette kan være en svær øvelse, men det er en god investering af din tid.

Hvis du har brug for en sparringspartner, er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvilke juridiske krav skal min hjemmeside opfylde?

Vi hjælper dig her med at få styr på hvilke juridiske krav der bliver stillet til din virksomhed og dens hjemmeside. Især persondatabehandling og markedsføring er vigtigt at være opmærksom på for ikke at komme i klemme med loven.

Disclaimer: Denne guide er kun vejledende og kontakt altid en certificeret advokat for juridisk vejledning. Din hjemmeside kan have andre krav grundet blandt andet hvis den er inden for visse brancher. VICTR fratager sig alt ansvar ved manglende eller fejlagtig oplysninger i denne artikel. Denne guide er lavet som et udgangspunkt, som skal give dig inspiration til hvordan du kan blive endnu klogere på området.

Generel dansk lovgivning 

Først og fremmest skal du altid overholde lovgivning, der er relevant for din virksomhed. Hvis du f.eks. er en virksomhed, der beskæftiger dig med gambling, kan der være særlige krav til dig.

Du skal derudover overholde markedsføringslovgivningen, som du kan læse mere om hos Forbrugerombudsmanden.

Virksomhedsoplysninger 

På din hjemmeside skal der som minimum være oplyst følgende:

  • Din virksomheds registrerede navn
  • Din virksomheds adresse (både forretningsadresse og postadresse hvis forskellige)
  • En email, man kan kontakte
  • CVR-nummer

Det er selvfølgelig også en god idé at oplyse et telefonnummer for at gøre det let for besøgende at kontakte din virksomhed.

Brugeroplysninger

Hvis du har en hjemmeside uden brugerinteraktion, såsom en hjemmeside der bare indeholder lidt tekst og billeder uden mulighed for at kunderne kan logge ind, så behøver du ikke bekymre dig om dette punkt.

Men hvis du har en webshop eller lignende, hvor besøgende skal indtaste sensitiv information skal du være opmærksom på at alle regler i EU’s persondataforordning (og andet gældende dansk lovgivning) bliver overholdt. Der er mange tekniske regler, og man skal være opmærksom på at mange af dem kan være rimelig skrappe.

Datatilsynet har lavet en liste over hvilke krav den nye persondataforordning stiller til din virksomhed. Erhvervsstyrelsen har udviklet PrivacyKompasset, der skal hjælpe virksomheder med at kortlægge deres brug af persondata og efterleve persondatalovgivningen. Tag udgangspunkt i disse og konsulter med din advokat for at være sikker på at du overholde de regler, der er relevante for dig. Hvis VICTR har lavet din webshop, vil vi selvfølgelig også gerne hjælpe dig.

Cookies

Hvis din hjemmeside bruger cookies, f.eks. fordi den bruger Google Analytics besøgende oplyses dette og du skal have et link til dine betingelser eller privatlivspolitik, der beskriver hvilke services, der benytter sig af cookies. Du kan læse mere på Minecookies.org

Markedsføring på email

Der er flere regler du skal overholde før du må sende markedsføringsmateriale på mail. Dette inkluderer blandt andet at:

  • Du skal altid oplyse en post- eller mailadresse som modtageren kan skrive til for at afmelde sig. Det er derudover en super idé at have et afmeldingslink for at gøre det let for både modtageren og dig selv.
  • En modtagers samtykke gælder ikke hvis du ikke har sendt vedkommende en mail i ét over eller derover. Det er ikke nok at skrive i sine betingelser, at man sender nyhedsbreve ud – det skal være et aktivt tilvalg.
  • Man må ikke betinge et køb af at forbrugeren tilmelder sig et nyhedsbrev, men må gerne give rabat pga. dette.
  • Forbrugeren skal selv afkrydse det felt, hvor man tilmelder sig nyhedsbrevet (det må ikke være afkrydset på forhånd). Det må ikke være obligatorisk at afkrydse dette.
  • Bruger du MailChimp skal du udfylde denne formular, der giver dem lov til at behandle dine abonnenters persondata.

Dette er ikke en utømmelig liste og du kan læse vores artikel om nyhedsbreve for mere information.

Indhold med copyright

Din side må ikke indeholde stjålet materiale eller ulovligt materiale. For at finde billeder kan du:

Gebyrer og priser

Virksomheder, der markedsfører deres varer og ydelser til forbrugere, skal altid oplyse deres priser med moms. Derudover skal prisen fremgå inklusiv geyrer mv. første gang forbrugeren ser prisen – man må altså ikke senere tilføje ekstra omkostninger (visse undtagelser gælder). Læs mere hos Forbrugerombudsmanden.

Andre ressourcer

Hvis du vil vide mere om lovgivning, der kan være relevant for dig, kan du enten kontakte os eller se følgende sider:

Kontakt os hvis du har flere spørgsmål

11 tegn på at din hjemmeside er blevet hacket

Flere og flere oplever desværre, at deres hjemmeside bliver hacket, og at lyssky typer benytter deres hjemmeside til deres egen dagsorden.

Nogle gange nedlægges hele siden, men der kan også nemt være ubudne gæster, selvom din hjemmeside stadig er online. Vi har her samlet de 11 nemmeste måder hvorpå du kan se, om din WordPress hjemmeside er blevet hacket.

 

1: Pludseligt fald i trafikken

Du har formegentlig allerede installeret Google Analytics, hvor du kan holde øje med din sides besøg. Hvis dine besøgende pludselig falder kraftigt, uden du har lavet ændringer på siden, kan det skyldes, at din hjemmeside er blevet hacket.

Hackere kan enten benytte din side til at sende brugere, der ikke er logget ind videre til deres egen hjemmeside, eller Google kan have spærret din hjemmeside på grund af spam-indhold placeret af en hacker. Sidstnævnte kan du tjekke i din sides sikkerhedrapport, som kan findes her.

 

2: Din hjemmeside skifter indhold

Dette er en af de mest åbenlyse, men ikke det mest almindelige. Ofte vil hackeren forsøge at benytte din hjemmeside ubemærket så længe som muligt, så større ændringer som at udskifte dine sider vil ødelægge det mål.

Hvis du til gengæld har indhold, der eksempelvis er stødende over for specifikke grupper eller er politisk, kan en hacker ønske at ændre det til hackerens eget budskab.

 

3: Pop-ups og andre reklamer på din hjemmeside

Hackere kan tjene penge på en hacket hjemmeside ved at vise spam reklamer for ulovlige hjemmesider. Disse kan åbne på siden, være integreret i siden eller åbne i et nyt vindue under det pågældende.

Oftest vises reklamer kun for de, der benytter en søgemaskine til at finde din hjemmeside, og derfor ikke for dig der tilgår siden direkte og er logget ind.

 

4: Farlige links på din hjemmeside

Når hackere får adgang til din hjemmeside, benytter de den oftest til at indsætte deres eget indhold fyldt med spam og reklamer. Indholdet kan blive indsat på hele din side, men specielt ord der er udskiftet med links, og links i menu og footer skal du være opmærksom på.

Hvis der er blevet indsat farlige links på din hjemmeside, er den formegentlig blevet hacket gennem en “bagdør” til dit system, som du skal have lukket hurtigst muligt.

 

5: Du kan ikke logge ind på WordPress

Hvis hackeren først er kommet ind på din side, kan din bruger være blevet slettet, så dit modsvar bliver forsinket. Om din bruger er blevet slettet, eller du blot har glemt din kode, kan du se ved at efterspørge en ny kode – hvis WordPress ikke genkender din email eller dit bruger, så er det fordi at brugeren ikke findes.

For at genskabe adgang til din side, skal du manuelt indsætte en ny admin-bruger i din database, og derefter lukke din sides huller og smide hackeren ud.

 

6: Din hjemmeside bliver langsom og svarer ikke

Hackere udsender Denial of Service Attacks, hvor de benytter en række computere og servere til aktivt at bryde ind i din hjemmeside. Dette kan sløve den ned, og den nemmeste løsning er at blokere de ip-adresser, der forsøger at tilgå din hjemmeside. Vær dog opmærksom på, at de nemt kan benytte en række falske og skiftende ip-adresser.

 

7: Mystiske nye brugere

Hvis du tillader dine brugere, at registrere sig selv, og ikke benytter beskyttelse mod spam-brugere, kan der hurtigt opstå spam-brugere på din side. De kan dog nemt slettes, og er i sig selv ikke noget problem.

Har du ikke tilladt brugerregistrering, kan det dog være et tegn på at din WordPress hjemmeside er blevet hacket. Du bør derfor slette de nye brugere, og lukket hullet i din side, så de ikke genopstår.

 

8: Mailfejl fra serveren

Hvis din server er blevet hacket, er der chancer for, at den benyttes til at udsende spam via email. Når serveren benyttes til at sende spam, vil den oftest ikke sende dine WordPress emails som eksempelvis en adgangskode til en ny bruger. Kommer dine emails ikke frem, og ikke blot lander i dit spamfilter, kan det derfor være et tegn på, at din hjemmeside er hacket.

 

9: Ukendte filer på din server

Hvis du tilgår din side via din FTP-klient, kan du se alle filer på din installation. Her kan hackere placere nye filer med deres indhold, og vil oftest give dem “WordPress-klingende” navne samt skjule dem i mappen wp-content.

Det er ikke sikkert, at det er nok bare at slette disse filer, og du bør derfor overvåge dine filer konstant.

 

10: Snyd med søgeresultaterne

Hackerne kan skjule deres angreb ved blot at ændre din sides navn og metabeskrivelse for søgemaskinerne. Hvis du derfor søger på din hjemmeside på eksempelvis Google, og der fremgår en fremmed tekst på din sides søgeresultater, er det formegentlig en hacker der har haft en finger med i spillet.

 

11: Mystisk aktivitet på din server

Din server log holder øje med aktiviteten og fejlene på din server. Hvis du har mistanke om, at du er blevet hacket, vil hackerne oftest efterlade spor her, og du vil kunne blokere de ip-adresser der benyttes.

 

Forhåbentlig kan du ikke genkende de ovenstående 11 tegn, og din side er nok sikker. Men hvis din side er under et “klogt” angreb, kan det være svært at finde ud af om man er blevet hacket. Det er derfor altid vigtigt at vedligeholde sin side og være på udkig efter andre anormaliteter.

Er uheldet dog ude, er vi altid klar til at hjælpe, ligesom vi tilbyder at sikre din hjemmeside samt rådgive dig til sikring af dit eget website. Kontakt os, hvis du ønsker at høre mere.

 

Hvad er plugins, og hvordan bruger man dem?

Er du ny til WordPresss, har du helt sikkert stødt på ordet plugin, men er måske ikke helt sikker på hvad det er og hvordan, du bruger dem.

Plugins er en vigtig del af enhver side bygget i WordPress, og vi har derfor lavet denne lille guide til hvordan du kommer i gang med at bruge dem.

WordPress plugins er kort fortalt apps, som tilføjer en funktionalitet til din nye hjemmeside. Dette kan eksempelvis være muligheden for at indsætte Google Analytics eller have flere sprog på din hjemmeside. Der er grundlæggende 3 slags plugins, som alle virker på WordPress:

Integrerede: Mere end 50.000 gratis plugins ligger klar til installation på wordpress.org, og kan også findes i dit kontrolpanel under fanen “plugins”.

Tredjeparts: Der findes ligeledes tusindevis af tredjeparts plugins, som kan findes på sider som Github. Disse skal downloades fra siderne og installeres manuelt.

Premium: Premium plugins kan lige som ovenstående findes tredjepartssider, men koster penge. Disse har ofte en stor funktionalitet, og er mere gennemarbejdede end de på eks. Github. Ligeledes følger der ofte support med, og de er derfor ikke gratis.

 

Nu ved jeg hvad plugins er, men hvordan installerer jeg dem?

Når du er logget ind på dit kontrolpanel (dinside.dk/wp-admin), finder du siden “Plugins” i menuen til venstre, og kan herefter vælge “Tilføj nyt” i samme menu. På denne side kan du søge mellem og udvælge de, du ønsker at installere. Når du har installeret det ønskede plugin, kan du trykke “aktiver”, og dit nye plugin er nu aktivt på siden.

Vær opmærksom på, at nogle kræver yderligere installering. Dette vil være beskrevet i de yderligere informationer du finder ved at trykke på titlen af det ønskede plugin. Her kan du også se screenshots og bedømmelser fra andre brugere.

Nu burde du være klar til at installere alt det du behøver, og komme godt videre med din nye hjemmeside. Har du problemer med plugins, eller ønsker hjælp til at installere plugins der kræver mere end bare installation gennem kontrolpanelet, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

 

Skal jeg eje eller leje min nye hjemmeside?

Webbureauet VICTR har lanceret muligheden for at leje en hjemmeside – men hvad betyder det, og kan det betale sig for dig?

 

Vi har i slutning af det gamle år gået vores katalog igennem for at sikre, at det stadig er aktuelt. I den process har vi lagt vores servicepakke i graven, og lader den genopstå i en meget eftertragtet udgave; lej en hjemmeside eller webshop. Det er i virkeligheden ikke nyt for os, da vi før har lavet denne løsning til vores kunder efter deres ønske, men det er nu første gang vi tilbyder det til alle.

Men hvad betyder det så? At du lejer din nye webshop eller hjemmeside betyder kort fortalt, at du slipper for alt bøvl og store engangbetalinger. Lejen består nemlig af et lavt månedligt beløb, og når det er betalt, behøver du ikke tænke mere over din hjemmeside. Vi sørger nemlig for at holde den opdateret, sikkerhedskopieret, hostet og ligger endda nyt indhold på den, hvis du ønsker. Det gælder for alt pånær oprettelse af varer og yderligere programmering, men som lejer hos os giver vi altid 25% rabat på videre programmering. Der er intet opstarts-gebyr eller skjulte omkostninger, for den første programmering af siden er gratis – så du kan komme i gang med en ny, billig hjemmeside allerede i dag for 399 kr.

For at hjælpe dig på vej til at vælge, om din nye hjemmeside eller webshop skal være ejet eller lejet, har vi samlet de 5 største fordele ved hver løsning.

 

5 fordele ved at leje din nye hjemmeside

  1. Det er gratis at få siden programmeret, og der er intet opstarts-gebyr – Det er perfekt for nystartede iværksættere.
  2. Du skal ikke tænke på vedligehold, sikkerhed eller opdateringer, for det klarer vi for dig.
  3. Du sparer udgifterne til hosting, backup mv., for det er inkluderet i lejen.
  4. Du kan stadig ændre tekster, billeder, varer osv. på siden, for alt indhold tilhører dig og er tilgængeligt.
  5. Du sparer 25% på videreudvikling af din side, hvis der bliver behov for det.

Jeg vil gerne bruge min tid hvor den skaber mest værdi for min virksomhed, og det er bestemt ikke foran computeren – Rene Haste, lejer af autodieselværdkstedet.dk

 

5 fordele ved at eje din nye hjemmeside

  1. Du ejer hele din side og ikke kun indholdet.
  2. Du kan selv ændre temaer, programmere videre eller lade et andet bureau videreudvikle på siden, for der er ingen restriktioner på installationen.
  3. Der er ingen månedlige betalinger til os – det hele er klaret med betalingen for programmeringen.
  4. Du har altid gratis skriftlig support, selv efter siden er færdigudviklet.
  5. Du kan selv vælge hosting med alle de funktioner du ønsker dig.

Her du flere spørgsmål til hvilken løsning der er bedst for dig, kan du altid kontakte os for en uforpligtende samtale. Godt nytår!

 

Søg i indlæg:
Har du et andet spørgsmål?
Loading...
Facebook Messenger for Wordpress