5 ting du være opmærksom på, når du har et nyhedsbrev

Når du som virksomhed gerne vil sende et nyhedsbrev ud på mail til tidligere kunder og interesserede, er der en række ting du skal være opmærksom på. Webbureauet VICTR hjælper dig her med at få et overblik over de vigtigste ting du skal have dig forøje.

Hvis du ikke overholder lovgivningen om spam, kan du straffes økonomisk, og overholder du ikke persondataforordningen, kan konsekvenserne være endnu større.

1: Hav styr på at indhente dit samtykke

Det første du skal have styr på, er at modtageren af din mail, har givet et informeret samtykke til at du må sende dem markedsføring. Flere virksomheder kan finde på at indhente dette samtykke i deres handelsbetingelser, men dette er ikke tilstrækkeligt – og tæller slet ikke som et samtykke.

De vigtigste krav for et samtykke er:

  • at forbrugeren aktivt skal have valgt at ville modtage nyhedsbrevet. Dette betyder at forbrugeren selv skal sætte et flueben i en boks, hvor det tydeligt fremgår at de siger ja til at modtage et nyhedsbrev og eventuelt om man også vil modtage det mails tredjepart og
  • at det skal fremgå om man vil sende nyhedsbrevet på SMS eller mail og
  • at det må ikke være en betingelse for købet, at man tilmelder sig nyhedsbrevet, men man må dog godt give en rabat for at tilmelde sig nyhedsbrevet. Man må gerne betinge en gratis konkurrence af at man tilmelder sig et nyhedsbrev.
2: Gør det let af afmelde sig

I alle mails du sender ud, skal du være opmærksom på:

  • Hvis du ikke har sendt mindst én mail ud til en forbruger i løbet af det seneste år, er samtykket forældet – og du skal derfor slette pågældendes mail.
  • Du skal angive en post- eller mailadresse, som forbrugeren kan henvende sig til, hvis vedkommende ikke ønsker at modtage dit nyhedsbrev mere.
  • For at gøre det nemmere for begge parter, er det også en god idé at angive et afmeldingslink, hvor man automatisk kan framelde sig mails.
3: Hav styr på persondataen

De emails og eventuelt andet data om forbrugeren, du har, er personfølsomme oplysninger. Og med den nye persondataforordning, er det vigtigt at du har styr på at håndtere disse data ordenligt.

Der er flere måder, du kan gøre dette på, og du er meget velkommen til at kontakte os hvis du vil have vejledning om hvordan du kan gøre det i dit tilfælde.

VICTR anbefaler at bruge MailChimp til at udsende nyhedsbreve, da det er let at bruge og let at integrere med din hjemmeside og andre services. Men du skal være opmærksom på at MailChimp er et amerikansk firma, og du må derfor ikke bruge deres service til at behandle danskeres data medmindre “dette land sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau”.

Heldigvis findes der det der hedder EU-U.S. Privacy Shield. Det er kort sagt en ordning der gør det muligt for amerikanske og europæiske firmaer at behandle persondata fra andre lande. Det eneste du behøver bekymre dig om er at underskrive denne aftale med MailChimp, der beskriver at MailChimp må håndtere med det føromtalte “tilstrækkelige beskyttelsesniveau”. Du kan læse mere om aftalen her eller kontakte os hvis du har spørgsmål.

4: Andmeldelse af køb og servicemeddeleser

Der er nogle undtagelser, hvor du gerne må sende mails ud til tidligere kunder uden samtykke. Du må nemlig gerne sende en neutral mail ud efter et køb, hvor du uden at forsøge at sælge mere, spørger kunden om at anmelde det købte produkt. Du må også gerne sende neutrale servicemeddelelser ud om det købte produkt, så længe det kun er i informerende (og ikke sælgende) øjemed.

VICTR kan hjælpe dig med at sætte Trustpilot til selv at sende disse mails ud automatisk.

5: Footer i din email

Mange virksomheder har en footer i deres mails, hvor deres logo, kontaktinformationer og så videre fremgår. Men husk at du her ikke må putte reklamer eller opfordringer til køb; for så snart du sender en mail til en person, der ikke har givet samtykke til elektronisk markedsføring, bryder du loven.

Flere ressourcer og kilder:

Ansvarsfraskrivelse: Denne guide er kun vejledende og kontakt altid en certificeret advokat for juridisk vejledning. Din virksomhed kan være underlagt specielle krav. VICTR fratager sig alt ansvar ved manglende eller fejlagtig oplysninger i denne artikel. Denne guide er lavet som et udgangspunkt, som skal give dig inspiration til hvordan du kan blive endnu klogere på området.

Sådan laver du din egen hjemmeside

Du er måske en mindre eller nyopstartet virksomhed, der gerne selv vil prøve at sætte din hjemmeside op. Husk at du altid kan kontakte os for at få hjælp, hvis du løber ind i problemer.

1: Vælg dit system

Et Content Mangement System (CMS) er din hjemmesides motor. Det styrer blandt andet brugere, hvordan man redigerer i sider og den har en masse kode, der får siden til at fungere. Der findes mange forskellige CMS’er, men et af de største hedder WordPress.

WordPress findes i to versioner: WordPress.org og WordPress.com. Der er egentlig ikke så meget forskel i selve CMS’erne, men forskellen er at du hos WordPress.org har 100% kontrol over din side og du kan derfor lave (næsten) alt du kan tænke dig til. VICTR anbefaler derfor WordPress.org.

Du kan læse mere om hvordan man installerer WordPress her, eller få os til at hjælpe dig.

Hvis ens hjemmeside er super simpel, og man godt vil betale lidt for systemet, kan man også vælge at bruge Weebly eller Squarespace.

2: Vælg hosting og domæne

Din hjemmeside skal have et webhotel, som lejer deres server og database ud til dig samt sørger for at du kan have en mail på dit domæne. Det betyder at du kan installere WordPress og have dine filer tilgængelige på din side.

Det lyder måske svært, men i virkeligheden er det ret nemt at oprette sig og købe et domæne. Du kan læse mere om hvordan det fungerer hos de forskellige selskaber; VICTR anbefaler Gigahost, one.com eller Unoeuro.

Læs mere om hvordan du vælger dit domæne her.

3: Vælg dit tema

Du skal nu vælge hvordan din hjemmeside skal se ud. Det gør du ved at finde et tema, du synes er flot og passer til din side.

Du kan finde en masse gratis temaer på WordPress Theme Directory, hvor du også kan se hvordan de se ud i virkeligheden. Du kan også finde en masse gode temaer ved blot at søge efter “WordPress themes” på Google.

Husk at tjekke om det tema du vælger er responsive, da det er vigtigt for at din side ser skarp ud på mobilen.

Du kan læse mere om hvordan man installerer et tema her.

4: Lav ændringer i dit tema

Når du har installeret et tema, er der sikkert nogle ting du gerne vil have lavet om. Det kan være at du vil have ændret farverne eller vil have sat dit eget logo ind. Det er forskelligt hvordan man gør det afhængig af temaet, så her må du læse i temaets beskrivelse.

5: Installér plugins

Du vil måske have noget ekstra funktionalitet på din side, og det er her plugins kommer ind i billedet. Et plugin er et program du putter oven på dit CMS og på den måde udvider funktionaliteten.

Det er smart at have et page builder plugin til WordPress. Disse gør at man kan sætte sine sider op på lige den måde man gerne vil have dem. VICTR anbefaler enten WP Bakery eller Page Builder by SiteOrigin.

Du kan se på WordPress Plugin Directory om du kan finde andre smarte plugins, der passer til din side.

Du kan læse mere om hvad plugins er i denne artikel.

6: Skriv dit indhold

Du skal nu til at lave dine sider med dit indhold. Hvis man bruger en page builder kan man sætte siden op, så den har knapper og andre elementer, der ikke normalt er i WordPress.

Måden man tilføjer en side i WordPress, er ved at vælge “Sider -> Tilføj ny” i venstre menu.

Det er vigtigt at dine sider er lette og overskuelige, og det er en god idé at få en ven eller familiemedlem til at gennemgå dine tekster. VICTR kan også give dig feedback og lave korrektur på dine tekster, så de fremgår professionelle.

7: Gennemgå din side og offentliggør den

Når din side er sat op, er det en god idé at tjekke om alt ser godt ud. Tjek på både din mobil, computer og tablet. Ret eventuelle fejl og mangler, og du er nu klar til at vise siden til omverdenen.

Husk også altid at vedligeholde din side.

Hos VICTR har vi en stor erfaring med blandt andet WordPress 0g Weebly, så hvis du løber ind i problemer, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi kan både hjælpe dig med små problemer eller sætte hele din side op for dig. Læs mere her.

Test dig selv med 10 tekniske spørgsmål om webdesign

Hos webbureauet VICTR sørger vi for at den tekniske del af din hjemmeside fungerer, hvis du ikke gider bøvle med det. Men hvor meget ved du egentlig om web-teknologier og programmering? Test dig selv her:

Hvilke af disse er ikke et mark-up language?

Hvad er det mest brugte CMS?

Målt i markedsandel

Hvad står LAMP for?

Hvad står PHP for?

Hvilken organisation står for tildeling og håndtering af domænenavne og IP-adresser?

Hvem anses som opfinderen af WWW?

Hvornår blev det første responsive website lanceret?

Hvad beskæftiger MariaDB og MySQL sig med?

Hvad må man med licensen CC BY-NC-ND

Hvilken af disse bruges ikke til at beskrive farver?

Hvis du har brug for hjælp til din hjemmeside, kan VICTR assistere dig. Kontakt os og vi svarer så hurtigt vi kan. 

Sådan får du din virksomhed med på de sociale medier

Facebook, Instagram, Snapchat, Messenger, YouTube og LinkedIn. Hvordan skal man kunne navigere i alle disse samtidig med man driver sin forretning, hvis man ikke er digital indfødt? Som et ungt webbureau giver VICTR dig her et perspektiv på hvordan du (ikke) skal bruge de sociale medier.

Kend din målgruppe

Der er ikke noget endegyldigt svar på hvilke sociale medier, du skal være på; det afhænger af hvilken målgruppe du ønsker at få fat i og hvad du sælger. Det er vigtigt at lægge en plan for hvad man ønsker at opnå med de sociale medier.

Den primære grund til at virksomheder vælger at være på de sociale medier er for at promovere sine produkter og ydelser. Men det kan ofte være svært, hvis dit produkt ikke er noget din målgruppe deler af sig selv. Det er derfor vigtigt at du tænker over hvad du selv ville finde spændende når du browser de sociale medier.

Har du en is-butik, er det typisk ikke så spændende for dine følgere at høre om dit årsregnskab, men de vil gerne blive fristet af et super tilbud, en konkurrence eller en ny sjov smag.

Vær fokuseret og skab et netværk

Hvis du er kunstner, kan er det oplagte valg at være på Instagram, men hvis du er jurist er det måske ikke de mest fængende billeder du kan lægge op. Det er derfor vigtigt at du vurderer om der er brug for at du er på et givent socialt netværk før du tilmelder dig.

Du skal allerede på forhånd gøre op med dig selv hvilket indhold du vil lægge op på den givne platform, så potentielle følgere ved hvorfor de skal følge dig. Når du bruger din energi på få medier, vil du også have nemmere ved at få en større følgerskare, du kan nå ud til med dine opslag.

Hvis du ikke er sikker på hvad de forskellige netværk står for, vil vi med glæde hjælpe dig.

Brug billeder og lidt tekst

Der er et hav af indhold på de sociale medier, så de fleste vil scrolle forbi dit opslag før de overhovedet har opfattet hvad det går ud på. Det er derfor vigtigt at du fanger din følgers opmærksomhed indenfor få sekunder, for eksempel ved at have et sigende og spændende billede vedhæftet.

Hvis det du kommunikere ikke kan være på et par linjer, så kan det være en god idé at linke til et sted på din hjemmeside, hvor der er relevant indhold.

Det kan i øvrigt være en fin idé at tilføje en overskrift til billedet (i f.eks. Photoshop), men husk kun at have meget få tegn i billedet – det skal ikke bare være en udvidet tekst.

De sociale medier er sociale – engagér dine følgere

Noget mange virksomheder glemmer, er at de sociale medier er lavet til 2-vejs kommunikation. Du skal derfor altid prøve at tænke på hvordan du kan få dine følgere til at like, dele, kommentere og tagge dit opslag. Vær engageret i kommentarsporet, og sørg for at dine følgere ved hvordan de nemt kan kontakte dig.

Du kan f.eks. tilføje en knap til Facebook Messenger på din Facebook-side, så det kun tager 2 sekunder at starte en dialog med din virksomhed.

Annoncér

På flere sociale medier kan man betale for at bestemte persongrupper ser et opslag, såsom på Facebook hvor man kan booste sit opslag. Dette kan være en god måde at sørge for at flest mulig personer ser dit opslag og det er en god måde at eksponere din virksomhed til offentligheden.

Du skal altid huske på at overveje hvor meget du bruger kontra hvor meget du får igen. Dette er en individuel vurdering og det afhænger af dit opslag, din virksomhed, og dine andre muligher for markedsføring.

Læg en plan

Skriv ned hvad du skal bruge de forskellige netværk til og lav en simpel og udførlig handlingsplan for din online tilstedeværelse med ovenstående punkter i baghovedet. Dette kan være en svær øvelse, men det er en god investering af din tid.

Hvis du har brug for en sparringspartner, er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvilke juridiske krav skal min hjemmeside opfylde?

Vi hjælper dig her med at få styr på hvilke juridiske krav der bliver stillet til din virksomhed og dens hjemmeside. Især persondatabehandling og markedsføring er vigtigt at være opmærksom på for ikke at komme i klemme med loven.

Disclaimer: Denne guide er kun vejledende og kontakt altid en certificeret advokat for juridisk vejledning. Din hjemmeside kan have andre krav grundet blandt andet hvis den er inden for visse brancher. VICTR fratager sig alt ansvar ved manglende eller fejlagtig oplysninger i denne artikel. Denne guide er lavet som et udgangspunkt, som skal give dig inspiration til hvordan du kan blive endnu klogere på området.

Generel dansk lovgivning 

Først og fremmest skal du altid overholde lovgivning, der er relevant for din virksomhed. Hvis du f.eks. er en virksomhed, der beskæftiger dig med gambling, kan der være særlige krav til dig.

Du skal derudover overholde markedsføringslovgivningen, som du kan læse mere om hos Forbrugerombudsmanden.

Virksomhedsoplysninger 

På din hjemmeside skal der som minimum være oplyst følgende:

  • Din virksomheds registrerede navn
  • Din virksomheds adresse (både forretningsadresse og postadresse hvis forskellige)
  • En email, man kan kontakte
  • CVR-nummer

Det er selvfølgelig også en god idé at oplyse et telefonnummer for at gøre det let for besøgende at kontakte din virksomhed.

Brugeroplysninger

Hvis du har en hjemmeside uden brugerinteraktion, såsom en hjemmeside der bare indeholder lidt tekst og billeder uden mulighed for at kunderne kan logge ind, så behøver du ikke bekymre dig om dette punkt.

Men hvis du har en webshop eller lignende, hvor besøgende skal indtaste sensitiv information skal du være opmærksom på at alle regler i EU’s persondataforordning (og andet gældende dansk lovgivning) bliver overholdt. Der er mange tekniske regler, og man skal være opmærksom på at mange af dem kan være rimelig skrappe.

Datatilsynet har lavet en liste over hvilke krav den nye persondataforordning stiller til din virksomhed. Erhvervsstyrelsen har udviklet PrivacyKompasset, der skal hjælpe virksomheder med at kortlægge deres brug af persondata og efterleve persondatalovgivningen. Tag udgangspunkt i disse og konsulter med din advokat for at være sikker på at du overholde de regler, der er relevante for dig. Hvis VICTR har lavet din webshop, vil vi selvfølgelig også gerne hjælpe dig.

Cookies

Hvis din hjemmeside bruger cookies, f.eks. fordi den bruger Google Analytics besøgende oplyses dette og du skal have et link til dine betingelser eller privatlivspolitik, der beskriver hvilke services, der benytter sig af cookies. Du kan læse mere på Minecookies.org

Markedsføring på email

Der er flere regler du skal overholde før du må sende markedsføringsmateriale på mail. Dette inkluderer blandt andet at:

  • Du skal altid oplyse en post- eller mailadresse som modtageren kan skrive til for at afmelde sig. Det er derudover en super idé at have et afmeldingslink for at gøre det let for både modtageren og dig selv.
  • En modtagers samtykke gælder ikke hvis du ikke har sendt vedkommende en mail i ét over eller derover. Det er ikke nok at skrive i sine betingelser, at man sender nyhedsbreve ud – det skal være et aktivt tilvalg.
  • Man må ikke betinge et køb af at forbrugeren tilmelder sig et nyhedsbrev, men må gerne give rabat pga. dette.
  • Forbrugeren skal selv afkrydse det felt, hvor man tilmelder sig nyhedsbrevet (det må ikke være afkrydset på forhånd). Det må ikke være obligatorisk at afkrydse dette.
  • Bruger du MailChimp skal du udfylde denne formular, der giver dem lov til at behandle dine abonnenters persondata.

Dette er ikke en utømmelig liste og du kan læse vores artikel om nyhedsbreve for mere information.

Indhold med copyright

Din side må ikke indeholde stjålet materiale eller ulovligt materiale. For at finde billeder kan du:

Gebyrer og priser

Virksomheder, der markedsfører deres varer og ydelser til forbrugere, skal altid oplyse deres priser med moms. Derudover skal prisen fremgå inklusiv geyrer mv. første gang forbrugeren ser prisen – man må altså ikke senere tilføje ekstra omkostninger (visse undtagelser gælder). Læs mere hos Forbrugerombudsmanden.

Andre ressourcer

Hvis du vil vide mere om lovgivning, der kan være relevant for dig, kan du enten kontakte os eller se følgende sider:

Kontakt os hvis du har flere spørgsmål

Søg i indlæg:
Har du et andet spørgsmål?
Loading...
Facebook Messenger for Wordpress